Utilfreds Schalke-cheftræner melder sin afgang: Er her ikke i næste sæson Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Utilfreds Schalke-cheftræner melder sin afgang: Er her ikke i næste sæson

Kees Van Wonderen fortæller, at han ikke vil være at finde i Schalke 04 i den kommende sæson.

Kees Van Wonderen under en kamp i spidsen for Schalke 04
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Schalke 04-træneren Kees Van Wonderen har meldt sin afgang.

Han fortæller, at han ikke vil være at finde som cheftræner i Schalke 04 i den kommende sæson ifølge Bild.

Det er ikke officielt bekræftet, men hans markante udsagn og klubbens placering på 11. pladsen i 2. Bundesligaen har gjort en fyring endnu mere plausibel. Schalke 04's efterhånden lange forfald lader til at fortsætte.

Efter opgøret mod Hamburger SV annoncerede Schalke-chefen uofficielt sin afsked i et oprevet interview.

- Jeg skal få mest muligt ud af de fire resterende kampe i sæsonen. Jeg gør mit arbejde, tager det roligt og koncentrere mig om det, jeg kan påvirke. Jeg ved, at der er forventninger her. Man skal levere præstationer og spille godt.

- Vi har ikke talt om afskeden på den måde. Men det er klart for mig, at jeg ikke vil være her efter denne sæson. Alle tegnene er der. Hvis vi var på bølgelængde, ville vi kommunikere bedre, men det er ikke tilfældet, siger Van Wonderen ifølge Bild.

I samme ombæring langer han kraftigt ud efter klubbens ledelse og særligt deres lidt anderledes måde at gøre tingene på.

- Når vi spiller kampe som den i Regensburg, (nederlag på 2-0 til Schalke 04, red.) forventer jeg, at de er ved min side og siger: 'Hey, det sker sommetider, men vi fortsætter'. Ikke at de taler 'behind the scenes'.

- Det er jeg skuffet over, og jeg synes, det er en skam. Schalke er en virkelig, virkelig stor og god klub, men der er meget arbejde, der skal gøres

Schalke har ikke meldt noget ud i sagen endnu. Kees Van Wonderen har fortsat kontrakt med klubben frem til sommeren 2026, men det er altså ifølge ham selv et spørgsmål om tid, før den ophæves.

Mest læste

Notifications

Notifikationer