Ung dansker havde fod med i Ajax-afklapsning
Storklubben fra Amsterdam løb ind i et tungt nederlag mod lillebror.

Hvis der er et hold, man gerne vil slå, når man holder med FC Utrecht, så er det Ajax.
Det lykkedes søndag eftermiddag for den hollandske subtop-klub, der havde Oscar Fraulo med fra start og Victor Jensen med på bænken.
Med en knusende 4-0-sejr hjemme på Stadion Galgenwaard sænkede Utrecht mesterskabsfavoritterne fra Ajax og var med til at bremse Amsterdam-klubbens guldjagt for en stund.
Det var den tidligere Ajax-profil Sebastian Haller, der åbnede ballet for hjemmeholdet. Den kliniske angriber fik skrabet bolden i nettet og valgte at juble ganske afdæmpet.
I anden halvleg blev føringen overraskende fordoblet, da 21-årige Miquel Rodriguez lobbede bolden i kassen. Bolden nåede lige akkurat at krydse stregen, ingen Ajax-forsvaret kunne cleare bolden væk.
Ajax forsøgte at komme tilbage i opgøret, men der stod Utrecht på det meste.
Derfor var det heller ikke ufortjent, at Oscar Fraulo kunne servicere Miquel Rodriguez, der med et køligt spark bragede FC Utrecht foran med 3-0.
Du kan se Fraulos oplæg i videoen øverst i artiklen.

Til slut kunne Paxten Aaronson lukke festen til 4-0.
Trods det smertelige nederlag har Ajax stadig kurs mod det hollandske mesterskab. Storklubben fra Amsterdam har ni point ned til PSV Eindhoven, der dog har en kamp i hånden.
FC Utrecht spiller sig med sejren for alvor ind i kampen om tredjepladsen, hvor holdet nu har lige så mange point som Feyenoord, der dog også har en kamp i hånden.

Ajax
FC Utrecht












