Journalist: Leipzig-stjerne åbner for sommerskifte – drømmer om Barca
En af Leipzigs unge stjerner åbner op for et stort sommerskifte, og han drømmer om at komme tilbage til sin tidligere klub.

I en meget tidlig alder blev han et kendt navn i fodboldverdenen.
Xavi Simons var som ungdomsspiller i FC Barcelona et af Europas klarest skinnende stjerneskud.
Det har taget en smule længere end de fleste måske havde forventet, men nu har han for alvor slået sig fast som en stjernespiller i RB Leipzig. Han er angiveligt klar til at tage et skridt videre i karrieren allerede til sommer.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano planlægger han nemlig at skifte i sommerens transfervindue. Her er hans helt store drøm at komme tilbage til FC Barcelona.
Det er dog angiveligt Premier League, der er den mest oplagte destination for Simons. Han forventes at koste i omegnen af 75 millioner euros, hvilket kan gøre det svært for FC Barcelona at hente ham til sommer.
RB Leipzig har først købt den 21-årige hollænder fri af Paris Saint-Germain i vinter for 50 millioner euros ifølge Transfermarkt. Nu skulle han altså allerede være på vej videre.
Foruden Barca, PSG og Leipzig har Simons haft et succesfuldt lejeophold hos PSV Eindhoven.
I denne sæson er det blevet til 29 optrædener for Leipzig med ti scoringer og seks oplæg til følge på tværs af alle turneringer for Xavi Simons.
FC Barcelona
RB Leipzig












