Fantastisk frisparkskasse sænker Manchester United Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Fantastisk frisparkskasse sænker Manchester United

Trods tre danskere i startopstillingen endte opgøret mellem Manchester United og Wolverhampton i en ny skuffelse for De Røde Djævle.

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 33
| Old Trafford | 20 apr 2025-15.00
Manchester United
t u u t v
0 : 1
Slut
Wolves
u v v v v
Pablo Sarabia
77'

Manchester United løb søndag eftermiddag ind i holdets 15. nederlag i Premier League i denne sæson, da Wolverhampton var på besøg på Old Trafford.

Tre danskere, Rasmus Højlund, Patrick Dorgu og Christian Eriksen, startede opgøret for Ruben Amorims mandskab, der dog langt fra endte som håbet.

Førstnævnte havde flere gode chancer for at komme på tavlen i opgøret.

Kort inde i anden halvleg slap Højlund gennem forsvaret og forsøgte at gå selv, selvom Patrick Dorgu var løbet med op og stod fri.

Højlund var ikke den eneste dansker, der kom i negativ fokus.

Christian Eriksen begik med et kvarter igen et frispark lige foran Manchester United-feltet.

Pablo Sarabia stod for at sparke for gæsterne, og det gjorde han helt sublimt.

Spanieren overlistede André Onana i målet og bragte Wolverhampton foran med 1-0.

Manchester United kæmpede for at finde et modsvar, men måtte indkassere det ottende nederlag på hjemmebane i denne sæson.

Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Wolverhampton vandt for femte kamp på stribe og er nu á point med Manchester United på 14. pladsen.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til.

Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest læste

Notifications

Notifikationer