Eriksen efter Uniteds nederlag nummer 15: Vi spiller okay Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Eriksen efter Uniteds nederlag nummer 15: Vi spiller okay

Den danske landsholdsspiller var langt fra tilfreds med, at Manchester United løb ind i et nyt nederlag.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen, Rasmus Højlund og Patrick Dorgu var alle med fra start, da Manchester United løb ind i holdets 15. nederlag i Premier League i denne sæson.

Hjemme mod Wolverhampton blev De Røde Djævle sænket af en frisparksperle fra Pablo Sarabia - endda på et frispark, som Christian Eriksen begik på kanten af feltet.

Efter kampen var den danske landsholdsspiller skuffet over nederlaget.

- Jeg synes egentlig, at vi spiller okay i store dele af kampen. Men i sidste ende er vi ikke gode nok. Vi får ikke scoret mål, og vi lukker et mål ind, og det er ikke godt nok på hjemmebane, siger Christian Eriksen efter det skuffende nederlag.

Rasmus Højlund måtte endnu engang gå fra banen uden at komme på tavlen.

Men ifølge Eriksen bør resten af holdet også bidrage ,ed at score på holdets mange chancer.

- Det er ikke kun Rasmus [Højlund]. Han er selvfølgelig som angriber helst den, der skal lave flest mål, men vi er et par stykker i dag, der har et par store chancer.

- Vi har egentlig chancer nok, men bruger dem ikke godt nok, siger Christian Eriksen til Viaplay.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United ligger på en skuffende 14. plads i Premier League.

Efter endnu en målløs kamp: Amorim forsvarer Højlund

Mest læste

Notifications

Notifikationer