Brøndby-flop fortsætter vild sæson Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-flop fortsætter vild sæson

Han blev aldrig en succes i Brøndby, men angriberen har virkelig fundet melodien i hjemlandet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du er lovligt undskyldt, hvis du som Superliga-entusiast ikke husker Jan Kliment.

Den tjekkiske angriber spillede mellem 2016 og 2018 for Brøndby IF på leje fra tyske Stuttgart, men samarbejdet endte mildt sagt uforløst.

Tjekken kom kun på tavlen syv gange for vestegnsklubben i 42 optrædener, og lejeaftalen blev derfor ikke vekslet til en permanent kontrakt.

Men i 2025 er den nu 31-årige Jan Kliment gået hen og blevet noget af en målræv

I den bedste tjekkiske fodboldrække har angriberen for alvor fundet fodfæste, og det er blevet til intet mindre end 18 scoringer fra Kliment i denne sæson for Sigma Olomouc.

Senest kom han på tavlen, da holdet lørdag eftermiddag vandt 3-0 over bundproppen fra Ceske Budejovice.

I de seneste tre kampe har Jan Kliment scoret fire mål for Sigma Olomouc og blev blandt andet matchvinder, da holdet sendte Slavia Prag ud af pokalturneringens kvartfinaler.

Hany Mukhtar (tv.) og Jan Kliment (th.) efter en scoring - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jan Kliment har kurs mod at blive topscorer i den tjekkiske liga, hvor den nærmeste forfølger kun har scoret 13 gange i sæsonen.

Brøndby-medejer sælger ud

Mest læste

Notifications

Notifikationer