OB-klubmand overvejede sommerskifte: Klubben ville det anderledes Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB-klubmand overvejede sommerskifte: Klubben ville det anderledes

OB-højrebacken Gustav Grubbe overvejede i sommer at skifte væk fra Odense, hvor spilletiden var knap.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der var naturligt nok stor udskiftning i OB efter nedrykningen i sommer.

Midt i orkanens øjne stod den unge højreback Gustav Grubbe, som ikke havde spillet meget i sæsonen.

Modsat mange andre var Gustav Grubbe også at finde i OB, da sommerens transfervindue klappede i. Det var dog ikke helt uden, at han havde overvejet at søge andre græsgange. Det fortæller 22-årige Grubbe nu i podcasten Campo på udebane.

- Tankerne har været der. I dag skal der ikke meget mere til end et halvt år på bænken, og så begynder folk at kigge andre veje. Der har jeg også selv været, men jeg har også skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2026. Så det er jo også klubben, der står med beslutningen i sidste ende.

Klubben fik ham på andre tanker

Der var ikke meget spilletid til Gustav Grubbe i seneste sæson. Alligevel havde klubben en stor rolle i, at den unge dansker fortsatte i OB, fortæller han.

- Der har ikke været så meget konkret, men det er også OB, der har været rimelig faste på, at de gerne vil beholde mig her. Det er jeg ikke typen, der går så meget imod.

- Selvfølgelig kan jeg udtrykke, hvordan jeg har det, og at jeg gerne vil spille mere, men i sidste ende er det på banen, at jeg skal tale, så det forsøger jeg at fortsætte.

I denne sæson er det blevet til en del flere kampe for den tidligere U21-landsholdsspiller. Dog mest i rollen som indskifter.

Collage med Grubbe og Sørensen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Trods den sparsomme spilletid forsøger Gustav Grubbe dog at stole på klubben og på sig selv.

- Hvis de vil have mig her, så må jeg blive og gøre, hvad jeg kan. Jeg har haft overvejelser og snakke og så videre, men jeg er her stadig, så jeg må bare prøve at jagte gennembruddet stadigvæk.

OB-back var i chok over Albert Grønbæk: Hold kæft en fodboldspiller

I alt er det blevet til 24 optrædener i sæsonen for den unge OB'er, der havde sine ungdomsår i klubben, inden han skiftede til RB Leipzig. Efter tre år i den tyske storklub vendte han i sommeren 2022 hjem til OB.

Du kan lytte til hele afsnittet fra Campo På Udebanes besøg hos OB med Gustav Grubbe og Adam Sørensen på Spotify og Apple Podcast.

Mest læste

Notifications

Notifikationer