Stor hæder: Schmeichel på årets hold
Den danske landsholdsspiller har været flyvende for Celtic i denne sæson.

Kasper Schmeichel har haft en flot sæson for skotske Celtic.
Mellem stængerne har den danske landsholdsmålmand været blandt holdets profiler, og nu bliver han også hædret af kollegaerne.
Schmeichel indgår nemlig på årets hold, der er blevet udpeget af den skotske spillerforening.
Her er det spillerne, der selv har haft til opgave at udvælge årets bedste mandskab, og her er Kasper Schmeichel manden i målet.
Den 38-årige målmand har spillet 46 kampe i denne sæson for Celtic, hvor han 19 gange har holdt buret rent.
I øjeblikket sidder han dog ude med en skade, der forventes at holde ham ude af det meste af sæsonafslutningen.

På holdet er Schmeichels holdkammerater også flot repræsenteret.
Alistair Johnston, Cameron Carter Vickers, Callum McGregor, Reo Hatate, Nicolas Kühn og Daizen Maeda er ligeledes på årets hold fra Celtic, der også har været længder bedre end konkurrenterne i denne sæson.

Kasper Schmeichel og Celtic har en aftale frem til sommeren 2026.
PFA Scotland Premiership Team of the Year, with Stagecoach.
— PFA Scotland (@PFAScotland) April 19, 2025
𝘼𝙨 𝙫𝙤𝙩𝙚𝙙 𝙗𝙮 𝙩𝙝𝙚 𝙥𝙡𝙖𝙮𝙚𝙧𝙨…
Kasper Schmiechel – Celtic
Alistair Johnston – Celtic
Cameron Carter-Vickers – Celtic
John Souttar – Rangers
James Penrice – Heart of Midlothian
Nicolas Raskin – Rangers… pic.twitter.com/gAPZUl5ON4
Celtic
Kasper Schmeichel












