Scoring i overtiden forpurrer sejren for West Ham – Saints tangerer rædselsrekord
The Hammers havde en sejr i horisonten, men en sejr udligning kostede holdet dyrt.

West Ham var få minutter fra en pligtsejr hjemme mod Southampton, der allerede er sikre på at rykke ned i Championship.
Men selvom gæsternes skæbne i den bedste engelske fodboldrække allerede er afgjort, kan de fortsat drille konkurrenterne.
Jarrod Bowen lignede ellers kampens matchvinder, da han kort inde i anden halvleg bragte hjemmeholdet foran.
Men tre minutter inde i dommerens tillægstid kunne Lesley Ugochukwu udligne for Southampton.
Selvom pointet ikke kan være med til at sikre Southampton en ny sæson i Premier League, kan det være med at redde en del af æren for nedrykkerne.
Med uafgjort mod West Ham kommer Southampton nemlig op på 11 point, hvilket tangerer Derbys rædderlige rekord for færrest point i en hel sæson.

Nu har Southampton fem kampe tilbage i sæsonen til at få flere point på kontoen, hvis holdet skal undgå at blive skrevet ind i historiebøgerne.
West Ham ligger nummer 16 i Premier League med 36 point.

Southampton F.C.
West Ham












