Danmark mangler: Norge og Sverige buldrer frem på den helt store scene
Det kører for Norge og Sverige i de europæiske turneringer i denne sæson. To skandinaviske hold har fundet frem til Europæiske semifinaler, men ingen af dem er danske.

Hvor er F.C. København og FC Midtjylland?
I hvert fald ikke i europæiske semifinaler. Det kan norske Bodø/Glimt og svenske Djurgården dog kalde sig.
Det flotte skandinaviske kan også ses på UEFAs koefficientliste, hvor Norge er strøget helt op på en 11. plads.
Sverige er også på vej frem, de er gået fra en 25. plads til en 20. plads, og mellem dem finder vi så Danmark på en 16. plads.
Det er både Bodø/Glimt og Djugårdens første europæiske semifinale, og for Norges vedkommende er det den første europæiske semifinale nogensinde.
Kun engang har et dansk hold været i en Europæisk semifinale.
Dengang var årstallet 1991, og turneringen hed UEFA-Cup, hvor Schmeichel og Christofte sendte Brøndby IF i en europæisk semifinale efter en dramatisk straffesparkskonkurrence.
Senere blev Brøndby sendt ud af turneringen af A.S. Roma, da tyske Rudi Völler fik afgjort kampen.

Men nu er det ikke 1991 længere, og de danske hold er for længst blevet sendt ud i det europæiske mørke. FC Midtjylland røg ud af Europa League mod Real Sociedad, og F.C. København blev ekspederet ud af Chelsea i Conference League.
I stedet for kan vi nikke anderkendende hen mod vores skandinaviske brødre, der spiller første del af deres europæiske semifinaler den torsdag den 1. maj.
Djurgården
Bodø/Glimt












