Celtic-spiller fanget på video – Rodgers retter kritik mod uventet kant Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Celtic-spiller fanget på video – Rodgers retter kritik mod uventet kant

Celtic-manageren er træt af den overvågning, som fodboldspillere oplever.

En sur Rodgers
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen florede der en video af angriberen i Celtic, Adam Idah, som kastede op i en taxa efter bytur.

Idah har mødt kæmpe kritik af skotske medier, men manageren i klubben, Brendan Rodgers, forsvarer sin spiller.

Han mener til gengæld, at fodboldspillere bliver for tit overvåget både af offentligheden.

- Det triste for mig er, at en 24-årig fodboldspiller i sin fritid ikke kan slappe af, uden at nogen forsøger at filme ham. Jeg synes, det er en generel udfordring i dag – men især hvis man er en ung fodboldspiller, så ser man det ske, siger Rodgers på et pressemøde.

Celtic-træneren fortæller, at spilleren havde en fridag, og samtidig har han stor tillid til sine spillere.

- Og så undrer folk sig over, hvorfor spillerne ikke vil lave en video, hvorfor de ikke vil skrive autografer, eller hvorfor de bare kører forbi. Det er fordi, man prøver at udstille dem, siger manageren og uddyber:

- Jeg har fået hele historien fra ham. Jeg er ikke i tvivl om, at han er en fantastisk ung professionel.

Adam Idah har scoret 14 mål i 46 kampe for Celtic i denne sæson.

Det kan han udbygge søndag aften, når Celtic møder St Johnstone i pokalsemifinale.

Mest læste

Notifications

Notifikationer