Birk ser tilbage på de første 100 dage – med et bestemt råd til sig selv Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Birk ser tilbage på de første 100 dage – med et bestemt råd til sig selv

Frederik Birk har nået en lille milepæl som Brøndby-træner.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frederik Birk har rundet 100 dage som cheftræner for Brøndby IF.

Han startede som en midlertidig løsning efter fyringen af Jesper Sørensen, og i januar fik han en permanent aftale.

Birk har hentet ti point på fire slutspilskampe, og hvis han kunne rejse tilbage i tiden, ville han give sig selv et bestemt råd.

- Jeg tænker mig godt om, når jeg gør mine ting. Det der med altid at kigge baglæns og ærgre sig, jeg synes grundlæggende det er noget pjat. Det er godt at lære, men man skal ikke ærgre sig for meget, siger en reflekterende Birk.

Cheftræneren havde en svingende start i foråret, hvor Brøndby stod i allersidste kamp i grundspillet med det ene ben ude af top-seks.

Alligevel klarede vestegnsklubben skærene, hvilket cheftræneren ser tilbage på med glæde.

- Jeg synes, det har været 100 fede dage. Der har både været nogle rigtige gode oplevelser, og så har der været nogle mindre gode oplevelser, men heldigvis så står gruppen stærkt nu, og vi er klar til at angribe næste kamp også, fortæller han til Viaplay.

I næste opgør står Brøndby overfor noget af en revanche.

De møder et Randers-hold, som senest slog dem 4-2. Derudover kommer Randers FC med selvtillid i bagagen i kølvandet på en overbevisende sejr mod AGF i seneste spillerunde.

De møder hinanden mandag klokken 19:00 på 2. påskedag.

Campo har fået nyt design, ny podcast og flere fede features. Du får stadig alt vores indhold gratis, hvis du downloader vores app og vælger os til. Læs mere om ‘Det nye Campo’ herunder:

Det nye Campo – derfor skal du følge med hos os

Mest læste

Notifications

Notifikationer