Rösler roser Randers: De gjorde præcis det samme som sidst Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Rösler roser Randers: De gjorde præcis det samme som sidst

Randers lykkedes med dét, de også lykkedes med sidst, selvom AGF havde forberedt sig på det, siger Uwe Rösler.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Sidst AGF var på besøg hos Randers FC, fik aarhusianerne et enkelt point med. Skærtorsdag hed facit nul, fordi hjemmeholdet lykkedes med at bryde AGF på midtbane.

Uwe Rösler vidste godt, at Randers havde en styrke der, og derfor havde AGF også forberedt sig på det. Men lige lidt havde det hjulpet.

- Vi prøvede at stoppe det (hvordan Randers brugte midtbanen, red.). Det var ingen overraskelse, for de gjorde præcis den samme ting som sidst, vi mødte dem.

- Vi troede, vi var forberedte på det, men vi var der ikke hele tiden. Vi havde ikke vores bedste dag. Det må vi erkende. De var bedre end os, sagde Uwe Rösler til Campo og den øvrige presse efter kampen.

I et tæt påskeprogram er der ikke længe, til AGF igen skal i kamp. Mandag venter F.C. København i Parken, der ligesom AGF tabte sin kamp skærtorsdag.

Begge hold røg med nederlagene en placering ned i tabellen, og for AGFs vedkommende betyder det, at der nu er længere op til medaljepladserne. Særligt hvis FC Nordsjælland slår Brøndby IF i fredagens opgør i Superligaen.

Randers rejser sig i lokalopgør mod svagt AGF-hold

Uwe Rösler er klar over, at sæsonen lakker mod enden.

- Vi ved det, når har spillet de to kampe mod F.C. København. Efter de to kampe ved vi mere, fordi sæsonen er ved at rinde ud, pointene rinder ud og i dag var et stort nederlag for os, fordi Randers overhalede os, siger Rösler.

Mandag står AGF over for F.C. København.

Mest læste

Notifications

Notifikationer