– Nogle gange er det fedt at blive svinet til i 90 minutter, siger BIF-kaptajn Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Nogle gange er det fedt at blive svinet til i 90 minutter, siger BIF-kaptajn

Selvom Jacob Rasmussen savnede tilskuere klædt i blåt og gult i Parken, så er det somme tider fedt at blive svinet til i 90 minutter, mener han selv.

Jacob Ramussen, Sebastian Sebulonsen og Elias Achouri fronter på floor.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndbyfans skulle man lede længe efter i Parken, da Brøndby IF gæstede F.C. København søndag.

Som følge af det store spektakel under derbyet tilbage i oktober blev det besluttet, at de store møder de to klubber imellem fremover skulle spilles uden udefans, og i februar blev det vedtaget, at forbuddet mod udefans ville gælde sæsonen ud.

Selvom Brøndby-anfører, Jacob Rasmussen, savnede tilskuere klædt i gult og blåt, så er det somme tider fedt at blive svinet til i 90 minutter, mener han i hvert fald selv.

- Jeg tror, vi alle sammen ville foretrække at spille på hjemmebane hele tiden, men når det så er sagt, så er det også meget fedt nogle gange at blive svinet til i 90 minutter.

- Vi så alle sammen, hvad det betød, da vi kom tilbage fra kampen (mod F.C. København, red.). Der er så utroligt mange mennesker, som går op i Brøndby og holder af Brøndby.

Jacob Ramussen, Sebastian Sebulonsen og Elias Achouri fronter på floor.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Så for os at få mulighed igen nu på fredag til at gå ud og vise, at vi er et godt hold - den mulighed tager vi alle sammen imod, fortæller Jacob Rasmussen til Campo og de øvrige fremmødte medier ved onsdagens træning.

Fredag aften er det FC Nordsjælland, der kommer på besøg på Brøndby Stadion, og der bliver fløjtet op klokken 19:00.

Du kan se langfredagskampen på TV 2 Sport X.

Mest læste

Notifications

Notifikationer