Hæsblæsende halvleg i Horsens fuldendes af ung angriber Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hæsblæsende halvleg i Horsens fuldendes af ung angriber

I kampen mellem AC Horsens og Esbjerg fB blev der scoret fire mål i første halvleg, mens den afgørende scoring faldt sent i kampen. Dermed holdes oprykningsdrømmen i live for Horsens.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AC Horsens
v v t v t
3 : 2
Slut
Esbjerg fB
t t v t t
S. Pingel
13'
E. Frederiksen
42'
S. Ngabo
78'
O. Kolskogen
15'
T. Freriks
37'

AC Horsens og Esbjerg fB havde fart på fra mødets begyndelse.

Hele fire mål kom der i første halvleg, hvor de to hold skiftes til at tage føringen. Det samme kunne ikke siges om anden halvleg, som Horsens dog endte med at tage ære af.

Hjemmeholdet fik ellers problemer allerede efter seks minutter i første halvleg. Matej Delac var tilbage i Horsens-målet, men måtte udgå med en skade.

Heldigt for de gule havde de også topscorer Sebastian Pingel tilbage i kamp, og den målfarlige angriber kvitterede med et føringsmål efter 13 minutter.

Føringen stod dog ikke længe, før Esbjerg fik udlignet på et selvmål af Horsens Ole Kolskogen få minutter efter.

På et straffespark i det 37. minut sparkede Tim Freriks Esbjerg i front, men hjemmeholdets Emil Frederiksen fik udlignet kort før pausen.

David Nielsen: Man skal også være god nok til at rykke op

Anden halvleg havde ikke samme måludbytte på menuen, men alligevel kom der et vindermål mod kampens afslutning. Her var det den kun 20-årige Sanders Ngabo, der bragte Horsens tilbage i front.

Dermed tager AC Horsens vigtige point til tabellen, der holder liv i de gules oprykningsdrømme.

David Nielsens mandskab har fire point op til FC Fredericia på andenpladsen i NordicBet Ligaen.

Se målene herunder:

Sebastian Pingel (1-0) og Horsens-selvmål (1-1):

Tim Freriks på straffespark (1-2):

Emil Frederiksens udlignende mål (2-2):

Sanders Ngabos sejrsmål (3-2):

Mest læste

Notifications

Notifikationer