Brøndby-profil er ikke i tvivl: Vi er vores egne største konkurrenter
Jacob Rasmussen er ikke i tvivl, Brøndby er deres egne største konkurrenter, også selvom de nu er helt tilbage i topstriden.

Brøndby IF har indtil videre haft en perfekt sæsonstart, tre sejr ud af tre mulige er realiteten for de blågule fra Vestegnen.
Det betyder, at Brøndby i den grad er tilbage i topstriden, og at de nu for alvor kan kalde sig mesterskabsaspiranter.
Lige nu er de fem point efter ærkerivalerne fra F.C. København på andenpladsen. De fem point kan blive til to, hvis Brøndby formår at slå FC Nordsjælland her til aften.
Men hvem er egentlig Brøndbys nærmeste konkurrenter lige nu? Jacob Rasmussen er i hvert fald ikke i tvivl.
- Vores direkte konkurrenter er os selv, det handler kun om at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt, siger Jacob Rasmussen til Campo.
Rasmus Lauritsen er heller ikke meget for at udpege én konkret konkurrent.
- Der er så mange kampe, at vores direkte konkurrenter kan ændre sig fra uge til uge - forhåbentligt er vores konkurrenter, dem der ligger højst oppe, siger Brøndby-profilen til Campo.

Men Lauritsen mener, at der altid går et hold igen, når der snakkes om nærmeste konkurrenter.
- Der er ingen tvivl om, at FCK altid er en konkurrent for os uanset hvad.
Brøndbys cheftræner, Frederik Birk er heller ikke meget for at snakke om deres nærmeste konkurrenter.
- Det er svært at pege en ud, hver kamp lever deres eget liv, og hver kamp bliver svær, uanset hvilken modstander du møder, siger Birk til Campo.
Uanset hvad, så kan Brøndby med tre point i aften stryge lige i hælene på FCK og FC Midtjylland.
Se om de får succes med det på TV 2 Sport X eller på Campos liveblog.

Jacob Rasmussen
Brøndby IF












