Vejle misser gylden mulighed efter dramatisk deler
Vejle Boldklub vadede i store chancer, men måtte nøjes med uafgjort mod Viborg.

Vejle Boldklub vadede i chancer torsdag eftermiddag mod Viborg, men missede til syvende og sidst en gylden mulighed for at hente en livsvigtig sejr i kampen for overlevelse i Superligaen.
Hjemme mod Viborg kom vejlenserne foran efter tyve minutter, men selv to hurtige Viborg-mål, blandt andet en ny vidunderlig frisparksperle fra Viborgs Isak Jensen, kunne holde Vejle nede.
German Onugkha vendte kampen på egen hånd med to hurtige kasser i anden halvleg, men kort før slutfløjt udlignede Viborg. Det var dog Vejle, der pressede på for en sejr til slut, hvor værterne vadede i den ene store chance efter den anden.
I overtiden hev Viborgs Lucas Lund en gigantisk redning ud af ærmet, og dermed kunne Vejle-spillerne kaste sig i græsset, da det stod klart, at kampen endte 3-3.
Det betyder, at Vejle fortsat ligger sidst i Superligaen, nu med fem point op til AaB på den anden side af stregen.
Viborg FF
Vejle Boldklub












