Skuffet Rösler: Vi skal være rolige til næste kamp
Uwe Rösler lykønsker Randers og ser fremad efter nederlag.

AGF fandt aldrig melodien, da de tabte 3-1 mod Randers FC.
Cheftræner Uwe Rösler mener, at de tabte mod et bedre hold.
Alligevel nedtoner tyskeren nederlaget og opfordrer til en bestemt ting.
- Vi skal være rolige og analysere den næste kamp. Vi skal vælge de spillere, som er mentalt og fysisk stærke, som er klar til at gå i krig. Jeg sagde til spillerne, at vi tabte mod et bedre hold. Tillykke til dem.
- De spillede godt og styrede kampen godt. De scorede målene på de rigtige tidspunkter, og de scorede på faser, hvor vi normalt er gode, siger tyskeren.
Derudover fremhæver Rösler et punkt, som AGF'erne har været ramt på i indeværende sæson.
- Det er ikke en undskyldning, men vi har spillere, der kommer tilbage fra lange skader. Det er skader, som gør, at vi ikke præsterer som tidligere, så vi skal få dem i fulde omdrejninger.
AGF skal i aktion næste gang mod F.C. København den 21. april i Parken.
AGF
Uwe Rösler












