Pentz slipper med skrækken efter Putros-kritik – men Brøndby får bøde Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pentz slipper med skrækken efter Putros-kritik – men Brøndby får bøde

Fodboldens Disciplinærinstans har behandlet Patrick Pentz efter målmandes ytringer om dommer Sandi Putros.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Patrick Pentz var klar i mælet, da han blev bedt om en vurdering af dommer Sandi Putros i kølvandet på søndagens derby mellem FCK og Brøndby.

- Jeg synes, de kampe er for store til ham, udtalte Pentz blandt andet.

Fodboldens Disciplinærinstans har efterfølgende vurderet Pentz' ytringer i henhold til DBU's adfærdskodeks, fremgår det af en kendelse torsdag.

For kommentaren ligger lige på grænsen, mener instansen.

- Fodboldens Disciplinærinstans vurderer, at der særligt for så vidt angår udtalelsen ”Jeg synes, de kampe er for store for ham” er tale om udsagn, som befinder sig på grænsen af, hvad der legitimt kan rettes af kritik mod en dommer, uden at man gør sig skyldig i et angreb på dommerens personlige værdighed, skriver instansen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Instansen fremhæver, at kommentarerne ikke kun handler om givne kendelser på banen, men også går videre i kritikken af Putros.

Alligevel har instansen dog vurderet, at Patrick Pentz ikke sanktioneres yderligere, end den karantænedag, han allerede har fået.

Straffes med bøde

Brøndby slipper dog ikke for en straf fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Vestegnsklubben har fået en bøde på 60.000 kroner af instansen, som oplyser, at de første 50.000 er for Brøndby-spillernes rolle i den store tumult efter slutfløjt.

De sidste 10.000 kroner skyldes, at Brøndby kom for sent ud af omklædningsrummet til anden halvleg.

Brøndby kommer til at stå med sin tredjemålmand mod FC Nordsjælland i fredagens kamp - og han er et monster, fortæller en af klubbens forsvarsspillere. Læs mere her.

Hylder ny Brøndby-vikar: Han er et monster

Mest læste

Notifications

Notifikationer