Neestrup har set billeder, der viser ‘klart hånd’ på bolden ved FCM-mål Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Neestrup har set billeder, der viser ‘klart hånd’ på bolden ved FCM-mål

Var der hånd på bolden ved FC Midtjyllands 3-2-mål? FCKs cheftræner har selv set billederne.

En bold og en masse spillere fra FCK og FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der skulle et længere VAR-tjek til at fastslå, at der IKKE var hånd på bolden, da FC Midtjylland bragte sig foran med 3-2 i aftenens vilde guldduel mod F.C. København.

På Viaplays billeder i super slow-motion kan det ellers ligne, at der er en berøring på armen hos FC Midtjyllands angriber, Adam Buksa, men målet fik lov at stå.

Efter kampen, som endte 4-2 til FCM, fortalte Jacob Neestrup til Campo og resten af den fremmødte presse, at det ikke er lige meget, at målet fik lov til at stå, hvis det viser sig, at der var en forseelse.

Og Neestrup har også set billederne.

- Jeg kan sige, at jeg ser et billede, og der ligner det, at der er klart hånd.

- Og så har jeg set et andet billede, hvor at...det ved jeg ikke. Men vi må gå ud fra, at der selvfølgelig ikke er hånd på den bold.

- Nogen gange som træner, så bliver du præsenteret for nogle billeder fra én vinkel, der taler én historie. Og der kan også være nogle billeder, der taler en anden historie, lyder det fra Neestrup.

Se situationen her og bedøm selv:

Mest læste

Notifications

Notifikationer