Afgørelsen er faldet: FCK-keeper straffes yderligere efter skalle
Diant Ramaj har fået opdateret sin straf efter weekendens Derby.

Diant Ramaj har allerede fået to karantænedag, efter den skalle han nikkede i kølvandet på søndagens omdiskuterede derby.
Men nu har Fodboldens Disciplinærinstans kigget hændelsen igennem efter opgøret, og resultatet står klart.
Diant Ramaj er tildelt en ekstra karantænedag og skal dermed afsone tre spilledage, inden han igen kan være spilbar for Jacob Neestrups mandskab.
Det oplyser F.C. København torsdag.
Klubben skriver, at instansen har vurderet sagen baggrund af indberetninger fra kampens dommer Sandi Putros, FCK og Brøndby samt videooptagelser fra kampen.

Og her er man altså kommet frem til at tildele Ramaj yderligere 19 karantænepoint oveni de 36, han allerede havde fået efter søndagens opgør. Dermed ender Ramaj på tre spilledags karantæne.
Det er ikke kun FCK-målmanden, som torsdag er blevet straffet. Også klubben er tildelt en stor bøde af disciplinærinstansen. Læs mere her.

F.C. København












