Thomas Delaney afviser: Overhovedet ikke overtændte i derbyet Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thomas Delaney afviser: Overhovedet ikke overtændte i derbyet

F.C. Københavns hjemvendte profil har sammen med holdkammeraterne lukket derbyet ned.

Thomas Delaney er vendt hjem til FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thomas Delaney slap ikke alt for godt fra derbyet søndag mod Brøndby IF.

Den bundrutinerede midtbanespiller lagde op til Brøndbys første mål med en elendig tilbagelægning, som Mathias Kvistgaarden efterfølgende opfangede så han kunne sende bolden ind bag målmand Diant Ramaj til 0-1.

Efter nederlaget var en realitet, fik netop målmand Ramaj så rødt kort for at nikke en skalle, så det har i det hele taget ikke været et derby, F.C. København har kunnet trække meget positivt ud af.

Omvendt afviser holdets erfarne midtbanespiller, at der var for meget tænding på fra FCK's side.

- Det er ikke fordi, jeg har ligget søvnløs.

- Det er selvfølgelig isoleret set dumt, at vi får et rødt kort. Og om reaktionen var begrundet eller ej, så er det jo ikke den rigtige måde at håndtere det på. Fodbold er også et spil med følelser, så der er også ting, vi kan gøre bedre, siger Thomas Delaney til Viaplay, hvor han altså også afviser, at holdet var for tændte inde i Parken.

- Nej, det synes jeg ikke.

Du kan se hele interviewet med Thomas Delaney øverst i artiklen, hvor han sætter ord på holdets evaluering af kampen mod Brøndby.

Mest læste

Notifications

Notifikationer