Storspillende Theo Sander holder FC Fredericia fra fadet i målløs kamp
Opgøret på Sjælland endte uden scoringer.

Der var intet festfyrværkeri, da Hvidovre IF og FC Fredericia spillede 0-0 i aftenens duel i NordicBet Ligaen.
Udeholdet prøvede og prøvede.
Men der var én mand, som sprudlede, da gæsterne pressede på.
Hvidovres målmand Theo Sander var flere gange i fuld udstrækning for at afværge fredericianernes målforsøg.
Den udlejede keeper fra F.C. København havde særligt en nøglerolle i andenhalvleg, hvor Michael Hansens tropper satte sig på opgøret.
Fredericias cheftræner rystede gevaldigt posen, da han sendte tre offensive skyts ind i form af Emilio Simonsen, Oscar Buch og Agon Mucolli ind i kampens slutfase.
Alligevel var det ikke nok for, at gæsterne kunne prikke hul på bylden.
Fredericia er efter aftenens resultat ubesejret i fem kampe i træk, hvilket giver dem et forspring på syv point ned til AC Horsens, som har en kamp i hånden.
Horsens møder Esbjerg fB på fredag.
FC Fredericia
Hvidovre IF












