Klopp utilfreds i Red Bull? Medie melder nyt ud om situationen
Red Bull-stillingen er angiveligt ikke, som tyskeren havde håbet på.

Tidligere i dag skrev spanske Sport, at man på ledelsesgangene i Real Madrid er begyndt at overveje Jürgen Klopp som en potentiel afløser for Carlo Ancelotti.
Og selvom der stadigvæk ikke er forhandlinger mellem parterne, så er det ikke et umuligt scenarie, at tyskeren vender tilbage som træner.
Det skriver mediet Canal Oul her til aften.
Ifølge mediet trives Klopp ikke i rollen som Global Head of Football hos Red Bull.
- Han føler sig i stigende grad slidt i sin rolle som global fodboldchef hos Red Bull. En mulig afsked mellem Jürgen Klopp og Red Bull, hvor han tjener mellem 12 og 14 millioner euro om året, ville være en store overraskelse. Ikke desto mindre har hans utilfredshed været et tilbagevendende tema i gangene hos den milliardstore virksomhed i de seneste uger, skriver mediet.
Derudover skriver Canal Oul, at det ikke kun er jobbet hos Real Madrid, som kan få tyskeren til at lave et trænercomeback.
Ifølge mediet skulle det brasilianske fodboldforbund også være interesseret i at undersøge mulighederne om at hente Klopp som landstræner, hvis tyskeren overvejer et vende tilbage til trænergerningen.
Klopp var senest træner for Liverpool i ni år og nåede næsten 500 kampe, hvor det blandt andet blev til et Champions League-trofæ og et længe ventet engelsk mesterskab.
Det var cirka et år siden, han annoncerede sit trænerstop, hvor tyskeren understregede, at han skulle have en lang pause fra trænersædet.
Jürgen Klopp












