Birk bekræfter: Han vogter målet for Brøndby fredag Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Birk bekræfter: Han vogter målet for Brøndby fredag

Brøndbys cheftræner gav efter onsdagens træning sidste nyt om målmandssituationen i Brøndby.

Frederik Birk på sidelinjen for Brøndby IF
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Søndagens 1-2 sejr til Brøndby bød ikke kun på ren og skær jubel.

Frederik Birk og Brøndby IF fik også efter de 90 minutter to gange røde kort til førsteholdsmålmændene Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen, og det giver noget af en hovedpine til Frederik Birk.

Valget har udadtil stået mellem Gavin Beavers (19), William Sonne (18) og Mamadou Jalloh (18). 

Efter onsdagens træning har Brøndby-cheftræneren nu løftet sløret for, hvem der får chancen.

Han bekræfter således overfor Campo og de øvrige fremmødte medier, at det bliver den 19-årige amerikaner Gavin Beavers, der vogter målet mod FC Nordsjælland fredag.

Den unge keeper har døjet med en skade længe, men er altså blevet fit for fight.

Forsvarsspilleren Rasmus Lauritsen blev efter ondagens Brøndby-træning spurgt ind til den unge målvogter:

- Jeg havde en venskabskamp med Gavin (i mål, red.) i vinter, hvor han gjorde det super godt. Der er fuld tillid til ham, og han er klar. Det er fedt.

- Han har også været ude lidt, men han ser klar ud. Så det bliver fedt for ham, siger han.

Rasmus Lauritsen påpeger også særligt én styrke, som den kommende Brøndby-debutant besidder:

- Nogle af os af jo spillet med ham før, mens andre har trænet med ham. Han er super god til at kommunikere, og det er det allervigtigste for mig. Så kan man løse mange ting.

- Han er en dygtig målmand. Det er jo heller ikke for sjov, at han er her. Så det er jo bare super fedt for ham, at han får en chance. Han kommer til at gøre alt, han kan for at gribe den, og vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ham, ligesom vi havde gjort, hvis det var en anden, der stod på mål.

- Selvfølgelig skal han lige ind i nogle taktiske ting, men fodbold er jo ret simpelt i sidste ende, siger Rasmus Lauritsen.

Gavin Beavers blev hentet til Brøndby IF i januar, hvor han blev udstyret med en kontrakt frem til 2028.

Han skiftede fra Real Salt Lake, hvor han nåede flere førsteholdskampe i MLS. Han står også noteret for ungdomslandskampe for USA.

Mest læste

Notifications

Notifikationer