AaB er i nedrykningsfare, mener ekspert efter kæmpe afklapsning Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB er i nedrykningsfare, mener ekspert efter kæmpe afklapsning

Rasmus Würtz konstaterer, at nedrykningskampen er helt åben efter AaB’s skrækkamp mod Silkeborg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter 33 minutter mellem Silkeborg IF og AaB stod der 4-0 på måltavlen til silkeborgenserne. Det blev også kampens endelige resultat.

AaB har fået en elendig start i nedrykningsspillet, hvor de har indkasseret 11 mål i fire kampe, og samtidig har de endnu ikke vundet et opgør i slutspillet.

Det bekymrer Campos ekspert, Rasmus Würtz, som mener, at AaB er i store problemer efter aftenens kamp.

- Selvfølgelig er AaB en del af nedrykningskampen. Det er de da helt sikkert. Jeg forstår godt strategien med, at de ikke vil snakke så meget om det, fordi det kan tage noget pres af spillerne. Men spillerne er ikke dumme, og de er i fare. De kan godt se, jo flere kampe, de ikke vinder, desto tættere kommer de på nedrykningen, konstaterer Würtz.

Würtz er spændt på, hvordan Menno van Dams tropper svarer igen efter to afklapsninger i slutspillet.

- Nu har de fået en afklapsning både mod Viborg og mod Silkeborg, og det giver bare et hak i selvtilliden. Man begynder at tvivle på konceptet og på hinanden, men de har tidligere vist, at de kan rejse sig, siger han og uddyber:

- De skal simpelthen til at vinde kampe, ellers bliver det virkelig svært. De har Sønderjyske næste gang, og det bliver eddermame en gyser.

AaB har fire point ned til nedrykningsstregen, dog kan forspringet blive mindre, eftersom Lyngby har en kamp i hånden.

Lyngby møder Sønderjyske torsdag eftermiddag, og hvis De Kongblå vinder, er de kun et point fra AaB.

Mest læste

Notifications

Notifikationer