Pinlig statistik vidner om en storklub i krise: United samler på nederlag

Manchester United har nu tabt flere kampe siden Sir Alex Ferguson stoppede, end man gjorde under den legendariske managers lange regeringsperiode.

Manchester Uniteds spillere går slukøret fra banen.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kører ikke i Manchester United.

Slet ikke i denne sæson, hvor man efter 32 runder af Premier League befinder sig på 14. pladsen.

Men faktisk har det ikke kørt på skinner i lang tid i den engelske storklub.

Det vidner en statistik, som blandt andre BBC har delt, helt klart og tydeligt om.

Med søndagens 4-1-nederlag mod Newcastle har Manchester United nemlig nu tabt flere kampe siden Sir Alex Ferguson forlod klubben, end man gjorde i hele hans 27 år lange periode som manager.

Det er således blevet til 115 nederlag siden 2013. Forinden da blev det til 114 nederlag fra 1984 til 2013 under Sir Alex.

Foto: Ed Sykes/Reuters/Ritzau Scanpix

De 115 nederlag er kommet i 450 kampe.

De 114 nederlag under Sir Alex kom efter 810 kampe.

Manchester United har kun tre point ned til 17. pladsen i denne sæson.

Mest populære

Notifications

Notifikationer