Ny Ødegaard? Aston Villa jagter norsk stortalent

Aston Villa har set sig varme på en 18-årig nordmand.

Aston Villas spillere til træning.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Det er de færreste, som kender navnet Sverre Nypan.

Men det kan måske ændre sig i de kommende år. Sverre Nypan er nemlig en ung central midtbanespiller, som lige nu er på kontrakt i Rosenborg.

Men talentet hos midtbanespilleren er så stort, at Aston Villa nu har snøren ude efter ham.

Det skriver den norske avis Adresse Avisen, som har hjemme i Trondheim, hvor Rosenborg hører til.

Ifølge avisen er der allerede forhandlinger i gang mellem Rosenborg, Aston Villa og Nypans repræsentanter.

Aston Villa ligger angiveligt i førersædet i kampen om nordmandens underskrift, og blandt andet skulle Arsenal og Manchester City også have vist interesse for nordmanden.

Sverre Nypan har fået spilletid i begge Rosenborgs ligakampe i 2025, og det har været med ét mål til følge.

Mest populære

Notifications

Notifikationer