
Medie: Fem Premier League-giganter jagter ung stopper
Bournemouths Dean Huijsen er muligvis i gang med sine sidste kampe i klubben.

En af Premier League-sæsonens helt store vidundere har været den 20-årige midtstopper i Bournemouth Dean Huijsen.
Den unge spanier har imponeret og har været en stor del af det Bournemouth-hold, som kæmper med om de europæiske pladser.
Præstationerne er blevet bemærket, og nu skriver den engelske journalist Ben Jacobs, at fem af Premier Leagues største hold har snøren ude efter spanieren.
Det er angiveligt Liverpool, Chelsea, Arsenal, Newcastle og Tottenham, som har Huijsen på deres radarer, og især de to førstnævnte klubber skulle vise stor interesse for forsvarsspilleren.
Ifølge Ben Jacobs har alle fem klubber været i kontakt med Huijsens repræsentanter for at høre om muligheden for et skifte.
Dean Huijsen har en frikøbsklausul på omkring 440 millioner kroner, og Bournemouth er klar til at lade den spanske landsholdsspiller skifte i sommerens transfervindue.
Du kan læse mere om Huijsens landskampsdebut herunder:
