David Nielsen roser sønnike efter målrekord: En bedre spiller end sin far

Noah Holm satte søndag målrekord i Rosenborg med syv scoringer i samme kamp. Den præstation glæder hans far, David Nielsen, sig selvfølgelig over.

David Nielsen under et træningspas i AC Horsens.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Noah Holm blev søndag historisk i Rosenborg, da han scorede syv mål i samme kamp.

Det gjorde han, da Rosenborg vandt med hele 1-11 over Rindal Idrætslag fra den femtebedste række i den første runde af pokalturneringen.

Det er første gang, at en Rosenborg-spiller har scoret syv mål i samme kamp.

Den bedrift har den 23-årige angribers far, AC Horsens-cheftræner David Nielsen, naturligvis noteret sig.

Og på vaskeægte David Nielsen-manér er han både stolt og tilfreds, men uden at det får lov til at kamme over:

– Vi har altid sagt, at det er ligegyldigt hvordan, det handler bare om at score så mange mål som muligt i alle kampe.

– Så det var dejligt at se, at han fandt vej til netmaskerne igen. Nu skal han bare give den gas.

Er han farligere end sin far?

– Han er en bedre spiller. Jeg ved ikke, om han er farligere – men det bliver han nok snart, siger han til Campo med et smil.

Noah Holm forlænger med Rosenborg BK.
Foto: Rosenborg BK

Noah Holm skiftede til Rosenborg i sommeren 2021.

Selvom David Nielsen er hans far, har den unge angriber norsk statsborgerskab.

David Nielsens søn skriver historie i Rosenborg – scorer syv mål i én kamp

Mest populære

Notifications

Notifikationer