Bayern-legendens opskrift: Væk med arrogancen

Den tidligere Bayern-spiller Karl-Heinz Rummenigge fremhæver ét vigtigt parameter, hvis Champions League-triumfen skal i hus.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Karl-Heinz Rummenigge kender opskriften på sejr i verdens fineste klubturnering.

Han har nemlig selv vundet den to gange.

Da det nuværende bestyrelsesmedlem i Bayern München var aktiv, vandt han Champions League med Bayern München i 1975 og 1976. Og ifølge tyskeren kræver sejren i den fineste turnering, at flere ting lykkes.

– Det kræver fremragende præstationer, hvor alle gør det godt, men frem for alt kræver det ydmyghed. Det er meget vigtigt ikke at være arrogant, siger den 69-årige til Gazzetta dello Sport.

Tyskeren mener blandt andet, at Bayern Münchens Champions League-triumf for fem år siden var resultatet af et mandskab, der havde den rette mentalitet.

– I 2020 var vi ikke favoritterne, men vi vandt, fordi vi var stærke, og vi vidste, at vi ikke kunne være arrogante. Hvis du gør det, betaler du en høj pris i Champions League, siger Karl-Heinz Rummenigge.

Champions League-triumfen fra 2020 kan du genopleve i videoen under artiklen.

Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Karl-Heinz Rummenigge har også en fortid som spiller i Inter, og han kommer også med sin forudsigelse for onsdagens returkamp mellem netop Bayern München og Inter i Champions League, hvor italienerne vandt første opgør 2-1.

– Efter min mening har Bayern brug for et lille mirakel, fordi Inter præsenterede sig selv som et stærkt hold i første kamp. Virkelig. Så det bliver en svær kamp for Bayern, selvom det ikke er umuligt. Men for mig er Inter favoritterne til at gå videre, lyder det fra tyskeren.

Inter og Bayern München sparker kvartfinaleopgøret i gang onsdag aften klokken 21:00.

Mest populære

Notifications

Notifikationer