Absurde CL-scener: Forkert hymne gjaldede ud over Villa Park

Aston Villa og Paris Saint-Germain fik en mærkelig start på Champions League-kvartfinalen.

Aston Villa og Paris Saint-Germain går på banen forud for Champions League-kvartfinalen.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Aston Villa og Paris Saint-Germain fik sig en absurd start på Champions League-kvartfinalens returopgør. Ja, faktisk fik de en ganske normal start på en Europa League-aften i stedet.

Da spillerne betrådte grønsværen og stod side om side inden opgøret for at lytte til den legendariske Champions League-hymne, fik de sig noget af et chok. For stadionets højtalere spillede i stedet den mindre kendte Europa League-hymne.

Grimasser og hvisken bredte sig mellem de øjensynligt overraskede spillere, men herefter fortsatte de sædvanlige forberedelser, og der blev givet hånd, inden opgøret herefter kunne starte som normalt. Besynderligt.

Se hele miseren i videoen nedenfor:

Mest populære

Notifications

Notifikationer