Tidligere Manchester United-duo sikrer vigtig Napoli-sejr
Romelu Lukaku og Scott McTominay noterede sig for de tre scoringer i 3-0-sejren.

Napoli er stadig med i mesterskabskampen i Serie A.
Det står klart, efter de mandag aften vandt 3-0 på hjemmebane over Empoli i Serie A.
Og det var især de to tidligere Manchester United-spillere Romelu Lukaku og Scott McTominay, som blev mandagens helte for Napoli.
Efter godt et kvarter spil var det nemlig Romelu Lukaku, som assisterede McTominay, som gjorde det til 1-0.
Ti minutter inde i anden halvleg kom den store belgier selv på scoringstavlen, da han fordoblede føringen til 2-0.
Kort efter var det den selvsamme konstellation fra 1-0-målet, som igen var på pletten. Lukaku assisterede McTominay, og så var kampen afgjort.
Med sejren kravler Napoli et skridt tættere på Inter på førstepladsen i Serie A. Der resterer otte kampe af sæsonen, og napolitanerne har tre point op til Inter på førstepladsen.
Empoli ligger under nedrykningsstregen med to point op til redning.
Napoli
Romelu Lukaku













