Officielt: Modric bliver medejer i Championship-klub

Luka Modric har købt sig ind i Swansea City.

Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Luka Modric er blevet medejer i Swansea City.

Rygterne florerede tidligere på mandagen, men mandag aften bekræfter Swansea på sin hjemmeside, at kroaten har købt sig ind.

39-årige Luka Modric har blandt andet vundet seks Champions League-titler, fire spanske mesterskaber og to spanske pokaltitler i Real Madrid, hvor han betegnes for at være en legende.

På Swanseas hjemmeside udtrykker han begejstring over sin nye investering.

– Det er en fantastisk mulighed. Swansea har en stærk identitet, en utrolig fanbase og ambitionen om at konkurrere på højeste niveau.

– Når jeg har spillet på højeste niveau, kan jeg bidrage med mine erfaringer, og mit mål er, at støtte klubben i en positiv retning og hjælpe med at bygge en fantastisk fremtid, siger han.

Swansea City ligger lige nu på 12. pladsen i Championship, hvor de har otte point op til de placeringer, der giver adgang til playoff-kampene om oprykning.

Det vides ikke, hvor stor en procentdel Luka Modric har købt.

Medie: Real Madrid-stjerne køber sig ind i Swansea

Mest populære

Notifications

Notifikationer