Bo Henriksen sættes i forbindelse med topjob

Bo Henriksen har nydt stor succes i sin tid i Mainz i Bundesligaen.

Bo Henriksen.
Uwe Anspach/AP/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen har haft stor succes i sin tid i Mainz, hvor han har flyttet holdet fra nedrykningskampen til i denne sæson at kæmpe med om Champions League-billetterne.

Den tyske succes gør også, at danskeren rygtes til større adresser.

Senest skriver Sky Sports Germany mandag aften, at RB Leipzig har danskeren som et emne i forbindelse med deres søgen efter ny cheftræner.

RB Leipzig har for nyligt fyret Marco Rose, og det er i den sammenhæng, at Bo Henriksen nu nævnes som mulig afløser.

Der er flere andre navne, som også sættes i forbindelse med det nye job, og det er navne som Cesc Fabregas, Oliver Glasner og Roger Schmidt.

Mest populære

Notifications

Notifikationer