Kommentar: Fodbolden tabte i skandaløst derby
Flemming Toft revser de scener, som udspillede sig kølvandet på søndagens højdramatiske Derby.
F.C. København
Brøndby IFDet her var langt over stregen. Provokationer og decideret vold. Spillere der tog voldsomt fat i hinanden, andre der blandede sig og spillede med. En der uddelte en skalle. Episoder, der udenfor banen ville udløse politianmeldelse.
Kære læser – det er en fodboldkamp, jeg efterskriver om. Det historiske drama indenfor i Parken, hvor blinkende blå lygter ikke blander sig. Men det bør efterrationalet gøre. Det her må og skal ikke finde sted.
Vi fik det hele, alt det et derby mellem FC København og Brøndby normalt byder på. En intens optakt, dramatiske og intense dueller, en svingende affære, lidt for mange fejl, men præcis det, vi kommer for og synes om. Indrømmet, kampen gik i en bue udenom poleret og flydende fodboldspil, men en særlig urkraft rummer så meget, at det bliver sekundært.
Og så fik vi de fire episoder, der definerede selve kampen. Thomas Delaneys kæmpebrøler, da han spillede Kvistgaarden helt fri over en halv halvbanelængde, Achouris FCK-udligning på smukkeste vis, straffesparket lige før den originale tid udløb fra Daniel Wass og så langt inde i overtiden, da Elyounoussi missede den udligning, der ellers lå i luften for FCK.
Herefter tog dramaet en næsten blodig udvikling, en skandaløs udvikling. Pulsen havde fat i alle, på banen og på tribunerne. Slutfløjtet lød og som en følge af slagvolumen i hjerteregionen, afslutningen og det endelige resultat samt provokationen fra Brøndbys målmand Patrick Pentz ud mod det hjemlige publikum kom så det, der gjorde fodbolden så ondt.
Tre røde kort – til Pentz, FCKs målmand Diant Ramaj og Brøndbys reservekeeper Thomas Mikkelsen. Alle med en optræden, der skal tages afstand fra. Jeg kan ikke forestille mig, at to så ansvarlige klubber ikke reagerer over for deres spillere. Det her er langt udenfor skiven.
Vi kan ikke med den ene hånd tage afstand fra respektive, såkaldte fangrupperinger, der ikke vil fodbolden for fodboldens skyld – og derfor bliver udelukket fra gæsteoptræden i den slags opgør – og så bare om nogle timer holder fast i, at intensiteten, tændingen i derbykampene inviterer til spænding mellem spillerne.
Det var et derby, som vi har set det før, og som de fleste holder af for de interne oplevelsers skyld, men ikke for det der skete, da fløjten havde lydt. Det var vold og provokationer, som ikke hører nogen steder hjemme – heller ikke på en fodboldbane.
På sportssiderne står der, at Brøndby spillede sig ind i mesterskabskampen, FCK mistede et vigtigt skridt. Men fodbolden som helhed tabte.
