David Nielsens søn skriver historie i Rosenborg – scorer syv mål i én kamp

Noah Holm scorede hele syv gange, da Rosenborg avancerede i den norske pokalturnering.

Noah Holm forlænger med Rosenborg BK.
Foto: Rosenborg BK

Noah Holm har søndag skrevet sig ind i historiebøgerne i norske Rosenborg.

Storklubben var på besøg hos upåagtede Rindal Idrætslag fra den femtebedste norske række i første runde af pokalturneringen.

Og selvom det bare var en upåagtet pokalmodstander, så blev det nok en kamp, som Noah Holm sent glemmer.

Den 23-årige angriber scorede hele syv gange i opgøret, som endte 1-11. Og det er der ingen anden spiller, der nogensinde har gjort i klubbens 107-årige lange historie, oplyser klubben selv på X efter kampen.

– Det er selvfølgelig virkelig fedt. Når du fortæller mig den nu, så bliver jeg overrasket, for der har været mange gode spillere her i klubben, så det er selvfølgelig virkelig fedt.

– Det er en ære, en fed merit at have på sit CV, udtaler Holm til Rosenborgs egne kanaler.

Noah Holm er norsk statsborger, men har danske rødder, da hans far er AC Horsens-cheftræneren David Nielsen.

Mest populære

Notifications

Notifikationer