
Brøndby-chef bekræfter rødt kort til Thomas Mikkelsen: Han er en smule forundret
Thomas Mikkelsen er forundret over, at han også fik rødt kort, fortæller Frederik Birk efter de dramatiske scener.

Det var svært at holde overblikket over, hvem der spillede kort med dommer Sandi Putros efter slutfløjtet inde i Parken.
Her blev der stanget både gule og røde kort ud, da en vild tumult brød ud, efter at den dramatiske kamp var færdigspillet.
Sikkert var det, at F.C. Københavns målmand, Diant Ramaj, fik et rødt kort for at have nikket en skalle til Brøndbys Thomas Mikkelsen.
Men den erfarne målmandsreserve fik også et rødt kort, fortæller Frederik Birk. Og det er han mildest talt en smule overrasket over, lyder det fra cheftræneren.
– Jeg har snakket med Thomas, og han er en lille smule forundret over situationen. For han medgiver, at der har været lidt tumult med FCK’s keeper, men han føler, det er hårdt mod ham, fordi der angiveligt bliver langet noget ud mod ham, som kunne minde om en skalle, udtaler Birk til Viaplay, og fortsætter:

– Det har han ikke været involveret i, så det er han mildest talt lidt forundret over.
Også Patrick Pentz blev vist et rødt kort, da han fik sit andet gule kort efter slutfløjt. Se den vilde tumult her: