
Frank glad for point mod Arsenal – men også grådig efter slutfløjt
Thomas Frank var tilfreds med sit Brentford-mandskab, som lørdag aften fik 1-1 på udebane mod Arsenal.

Brentford formåede lørdag, hvad Real Madrid ikke magtede tirsdag aften.
At få point med fra Emirates mod Arsenal.
De spanske verdensstjerner tabte første opgør i Champions Leagues kvartfinale tidligere på ugen, men da Brentford gæstede det nordvestlige London endte opgøret 1-1.
Og derfor er Thomas Frank også i store træk en tilfreds mand efter lørdagens opgør.
– Det er klart, det er et virkelig godt point her på Emirates mod et virkelig godt Arsenal-hold, som lige har slået Real Madrid 3-0.

– At været bagud og kæmpe tilbage, viser hvilken mentalitet og karakter, der er i det her hold. Vi forsvarede virkelig godt og holdte Arsenals chancer på et minimum gennem kampen.
– Jeg ville gerne have haft, at vi havde skabte en smule mere – men nu er jeg nok også en smule grådig, udtaler Frank efter opgøret til Sky Sports.
Brentford indtager 11. pladsen i Premier League.
