
Slot forsikrer: Alisson klar til søndag
Arne Slot havde gode nyheder med om klubbens målmand på pressemødet frem mod mødet med West Ham.

Foto: REUTERS/Sarah Meyssonnier
Den ene gode Liverpool-nyhed efter den anden.
Mohamed Salah har netop forlænget med klubben, men det var ikke det eneste, Liverpool-fansene kan glæde sig over fredag formiddag.
Arne Slot fortæller nemlig på fredagens pressemøde, at målmand Alisson Becker igen er klar til at komme i kamp for Liverpool.
Alisson har ikke spillet de seneste to kampe for Liverpool, efter han i en landskamp for Brasilien måtte lade sig udskifte.
Efterfølgende viste det sig, at Alisson havde fået hjernerystelse.
Nu skulle brasilianeren dog være klar til igen at vogte buret for Premier Leagues førerhold.
Liverpool møder West Ham på søndag med kampstart kl. 15:00.
