Skuffet Spurs-træner: Kunne have fået mere med

Tottenhams cheftræner, Ange Postecoglou, var glad for præstationen mod Frankfurt, men frustreret over resultatet.

Foto: Photo by Glyn KIRK / AFP

Tottenham fik ikke udnyttet en ellers god præstation.

Det var cheftræner Ange Postecoglous indtryk efter det første kvartfinaleopgør i Europa League mod danske Rasmus Nissen Kristensen og Eintracht Frankfurt.

Det engelske storhold skulle nemlig have haft mere med fra opgøret på hjemmebane.

– Jeg synes, at resultatet er en smule frustrerende. For overordnet set var præstationen virkelig, virkelig god.

– Vi kunne have fået mere med fra kampen, men vi har alle muligheder i returopgøret, sagde Ange Postecouglous på pressemødet efter kampen.

Den australske træner og hans mandskab har modtaget kritik for den sæson i Premier League, som London-klubben har præsteret i denne sæson.

Ange Postecoglou: Jeg har næsten holdt to år, det er ret godt i Tottenham

Her befinder Tottenham sig nemlig noget uvant i den nederste halvdel af den bedste engelske række, mens afslutningen på sæsonen nærmer sig.

Det tyder derfor på, at et Europa League-trofæ er eneste vej til europæisk fodbold i den kommende sæson.

Søndag står Tottenham over for Wolverhampton i Premier League.

Mest populære

Notifications

Notifikationer