
Skive straffes efter homofobiske tilråb fra tilskuer
2. Divisionsklubben Skive IK har fået tildelt en bøde efter indberetning fra kampens dommer om homofobiske tilråb fra en tilskuer.

– Når nummer syv går i seng, tænker han på mænd.
Sådan blev der blandt andet råbt fra en tilskuer, da Skive IK og Middelfart Boldklub mødtes i 2. Division i starten af april.
Nu har Skive fået en bøde for de homofobiske tilråb på 12.500 kroner.
Det har Fodboldens Disciplinærindstants beluttet.
Kampens dommer valgte at afbryde opgøret, da han gentagne gange hørte homofobiske tilråb fra tribunerne.
Her blev spillerne også bedt om at forlade banen kortvarigt.
Opgøret blev dog sat i gang igen efterfølgende.
Skives direktør Rasmus Brandhof udtalte efterfølgende til Campo, at klubben tog afstand fra tilråbbene, og at man ville gøre sit for at finde ud af, hvem der stod bag. Læs mere om det herunder.

Skive ligger aktuelt på en 6. plads i 2. Division før den sidste kamp i grundspillet.
Her skal Skive en tur ned til tabellens bundhold, Nykøbing FC.