Journalist: To muligheder i spil for Müller – den ene er pension

To scenarier er mere realistiske end andre for Thomas Müller, lyder det.

Thomas Müller på bænken for Bayern München.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Müller fortsætter ikke i Bayern München efter sommerferien.

Så meget ligger fast.

Men hvad skal den 35-årige offensivspiller, der aldrig har prøvet andet end den sydtyske gigant, så med sin karriere?

Ifølge Sky Sports Germany-journalisten er særligt to muligheder i spil.

– Thomas Müllers fremtid er fortsat åben. Selvom han har modtaget gode tilbud fra Italien, så er et skifte til MLS eller pension lige nu de to mest sandsynlige scenarier, skriver han på X.

Han skriver videre, at Bayern München lige nu hjælper Thomas Müller med at komme i kontakt med folk i MLS.

Der nævnes dog ikke nogen specifik klub.

Den rutinerede målræv blev rykket op i Bayerns førsteholdstrup tilbage i 2009 og har siden noteret sig for mere end 700 kampe.

Mest populære

Notifications

Notifikationer