
Højt på Liverpool-liste: Så mange mål mangler Salah for at være bedst
Mohamed Salah er den spiller i Liverpool, der har scoret tredje flest mål i klubben nogensinde.

En stor profil bliver.
Mohamed Salah har siden sit skifte til klubben i 2017 banket mål ind for Liverpool.
De samlede cifre lyder på 243 mål i 394 optrædener på tværs af alle turneringer. Det giver ham et snit på 0,6 mål pr. kamp ifølge Transfermarkt.
De vilde tal gør også, at Salah befinder sig i Liverpools top tre over mest scorende spillere i klubben nogensinde.
Og det er nogle store spillere, han skal hente, hvis han skal toppe listen.
Over ham på listen er Roger Hunt, der spillede i Liverpool tilbage i 1958 og frem til 1969. Hunt nåede 466 kampe for klubben og scorede 274 mål.

Øverst befinder Ian Rush sig med hele 339 mål. Den walisiske angriber spillede 653 kampe for Liverpool gennem 1980’erne og 1990’erne, og står noteret for et målsnit på 0,52.
Der er derfor stadig et stykke op til førstepladsen på topscorerlisten.
I indeværende Premier League-sæson har Salah scoret 27 mål i Premier League. Se alle målene øverst i artiklen.