Ung vejlenser vil suge til sig fra ‘fantastiske’ Onugkha

Brandvarme German Onugkha gør stort indtryk på sin offensive kammerat i Vejle Boldklub.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Vejle.

Med otte mål i fem kampe har German Onugkha allerede gjort en kæmpe forskel for nedrykningstruede Vejle.

Den russiske angriber vendte i februar tilbage til Nørreskoven på en lejeaftale efter et mislykket gennembrud i F.C. København.

Men i den jyske klub er den 28-årige angriber startet, hvor han slap, og det har været med til at gøre tingene nemmere for holdet, fortæller Christian Gammelgaard til Campo.

– Vi er begyndt at spille mere frit i offensiven, og det er også blevet lidt nemmere, når man har en angriber som German [Onugkha], der scorer en masse mål.

– Det er jo fantastisk at have en spiller som ham på holdet. German er en god holdkammerat, der arbejder rigtig hårdt, og generelt er han jo bare en fantastisk spiller, siger Christian Gammelgaard om German Onugkha.

Der er særligt én af målmaskinens egenskaber, som Christian Gammelgaard gerne vil suge til sig.

– Forhåbentlig kan han lære mig at score lidt flere mål. Men ellers bare måden han arbejder på. Han er meget seriøs omkring det hele.

– Han er jo den store angriber, så det handler også bare om, at jeg skal fodre ham med nogle bolde, han kan score på, siger Christian Gammelgaard til Campo.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens det er blevet til otte mål i fem kampe for German Onugkha, har Christian Gammelgaard bidraget med ét enkelt mål i denne Superliga-sæson for Vejle.

Tidligere på sæsonen satte German Onugkha målrekord i Vejle.

Læs mere om det her:

Målmaskinen Onugkha skriver historie i Vejle

Mest populære

Notifications

Notifikationer