
Tør de tro på Superligaen i Fredericia: Hvorfor stoppe nu?
FC Fredericia-cheftræner Michael Hansen har svært ved helt at skjule en anelse begejstring over klubbens nuværende placering i tabellen.

Syv kampe tilbage, nummer to i NordicBet Ligaen og seks point ned til AC Horsens.
Det er status for FC Fredericia, efter man uddelte en syngende lussing til netop AC Horsens på 5-1 torsdag aften.
Efter slutfløjt var det derfor også glad og tilfreds FC Fredericia-cheftræner, der afgav interview til Viaplay:
– Det er selvfølgelig virkelig stort. Forfærdelig start, vi får på kampen – det var et flot mål af Horsens. Men vi kom virkelig hurtigt igen, og derfra fik vi kontrolleret det, vi skulle, siger Michael Hansen.
Men selvom sejren var stor og forspringet ned til Horsens nu er det samme, så vil han naturligvis ikke stå og melde sig egen klub fuldstændig Superliga-klar.
Mellem linjerne ligger det dog også, at troen på oprykning i hvert fald er tilstede:
– Vi nyder i dag, og så skal vi til Hvidovre allerede om seks dage. Men vi er halvvejs igennem foråret, og på et tidspunkt lå vi á point med tredjepladsen. Nu har vi rent faktisk øget vores forspring, så hvorfor skulle vi stoppe nu?, siger Michael Hansen og tilføjer med det samme, at fokus er på næste kamp.
Du kan se interviewet med Michael Hansen i videoen øverst i artiklen
Du kan se højdepunkter fra torsdagens storsejr nedenfor