Tidligere FCK-profil åben for retur: Jeg er forelsket i København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tidligere FCK-profil åben for retur: Jeg er forelsket i København

Han har tidligere spillet en stor rolle i hovedstadsklubben, og han er ikke afvisende for at vende tilbage.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pep Biel er et navn, de fleste FCK-fans nok husker.

Den spinkle spanier spillede mere end 100 kampe for F.C. København mellem 2019 og 2022, hvor han scorede 32 gange for Superligaens nuværende førerhold.

I dag tørner Biel ud for Charlotte FC i den amerikanske MLS, hvor han er på lån fra græske Olympiakos.

Men skulle muligheden byde sig for at vende tilbage til den danske hovedstad i fremtiden, er det noget, den spanske offensivspiller klart vil overveje.

Det fortæller han i et interview til Tipsbladet.

- Jeg nød at være der, bo i København og spille for en klub som F.C. København. Det sidste år var fantastisk for mig og klubben, og jeg må da indrømme, at jeg er en smule forelsket i F.C. København.

– Jeg lukker aldrig nogle døre. Fodbold er en forunderlig verden, hvor man aldrig kan vide, hvad der sker og af den grund, lukker jeg aldrig nogle døre. Man ved aldrig, siger Pep Biel til Tipsbladet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pep Biel var med til at vinde det danske mesterskab i 2021/2022-sæsonen, hvor FCK sluttede foran FC Midtjylland på andenpladsen.

Øverst i artiklen kan du se et udpluk af Pep Biels mål for F.C. København.

I skrivende stund indtager F.C. København også førstepladsen i Superligaen, hvor holdet er to point foran FC Midtjylland.

FCK-komet topper vild ungdomsliste

Mest læste

Notifications

Notifikationer