Særlig bødestraf i Brøndby: Vi er hårde, siger bødekasseformand

I ugen op til derbyet mod F.C. København er der ekstra bødestraf i Brøndby IF.

Daniel Wass fejrer et mål for Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag løber derbyet mellem Brøndby IF og F.C. København af stablen.

Således er man på Vestegnen ved at geare op til det store brag, og det medfører en helt særlig regel i bødekassen.

I ugen op til mødet med ærkerivalerne fra Østerbro er det nemlig strengt forbudt at bære FCK’s hvide farve, og det straffes hårdt med bøde, fortæller Daniel Wass til TV 2.

– På den første dag er der altid nogle, der glemmer det. Så vi har fældet nogle – det er lidt sjovt.

– Bøden er ikke ekstra dyr, men du får en bøde for at have hvidt på. Så kommer nogle i beige, og der kan vi godt diskutere, hvor hvid den beige er. Vi er hårde, fortæller Daniel Wass til TV 2.

Daniel Wass fejrer et mål for Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Daniel Wass, der er bødekasseformand sammen med Mathias Kvistgaarden, fortæller derudover, at særligt udlændingene i klubben er gode til at overholde forbuddet.

Det er på søndag klokken 14:00, at det går løs i Parken, når Brøndby IF kommer på besøg.

Kampen vises på TV3+.

Mest populære

Notifications

Notifikationer