Officielt: Lars Knudsens assistenttræner fundet

Jesper Mikkelsen bliver assistent for Lars Knudsen, og dermed er der nu styr på trænersituationen på det danske U21-landshold.

Lars Knudsen forud for Danmarks landskamp mod Schweiz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Til sommer har Steffen Højer valgt at forlade sin stilling som U21-landstræner.

Siden er Lars Knudsen, der også nåede at have tøjlerne på A-landsholdet for en stund, blevet udpeget som hans efterfølger.

Torsdag er der nu også kommet styr på, hvem der skal stå ved hans side.

DBU oplyser således i en pressemeddelelse, at valget er faldet på Jesper Mikkelsen.

Med udpegelsen af Jesper Mikkelsen går Morten Eskesen samtidig tilbage til at være U19-landstræner igen. Han vikarierer lige nu som assistent for U21.

– Jeg er enormt stolt over at skulle tiltræde som ny assistenttræner på U21-landsholdet, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med holdet og den kompetente trænerstab. Det er en stor mulighed for mig og en god chance for at bidrage til den i forvejen gode udvikling, der er i gang med U21-landsholdet.

Jesper Mikkelsen kender DBU særdeles godt indefra, da han har været U16-landstræner siden 2023.

Han tiltræder officielt sit nyt job den 1. jul efter sommerens U21-EM.

Mest populære

Notifications

Notifikationer