
Betis-boss tror på forlængelse med Antony: Forsigtig optimist
Det kan også være i Manchester Uniteds interesse, lyder det.

Den udeblevne succes i Manchester er kommet i Sevilla.
Brasilianske Antony er som genfødt, efter han i vinter skiftede Manchester United ud med Sevilla-klubben Betis.
Indtil videre står den 25-årige winger noteret for 13 kampe, og i hver og en har han startet inde for Manuel Pellegrinis tropper, der er sekser i LaLiga-tabellen med otte kampe tilbage af sæsonen.
Efter sæsonen returnerer Antony efter planen til Manchester United, men i Spanien beholder de gerne brasilianeren.
– Det bliver vanskeligt, for han er en spiller, der ejes af Manchester med økonomiske betingelser, som er, som de er. Jeg er forsigtig optimist.
– Da vi i januar talte om at bringe Antony ind, så jeg mere skeptisk på det, end jeg lige nu ser på at han bliver. Det skyldes, at både Manchester United og spilleren har set, at Real Betis er et fantastisk sted for til at udvikle sig. Lige nu er jeg mere optimistisk end i januar, lyder det ifølge ESPN fra Betis-CEO Ramon Alarcon.
Den spanske klubboss ved allerede nu, hvilke argumenter, han skal slå på, når den uundgåelige forhandling med Manchester United kommer.
– Der er et VM i 2026, spilleren ønsker at komme med til VM, og Manchester United ønsker, at spillerens værdi stiger, lyder ræsonnementet fra Alarcon.
Antony har scoret fire mål og lagt op til fire mål i sine 13 kampe for Betis.
I Manchester United blev det til i alt 12 scoringer og fem assists i 96 officielle kampe.